Kostfaglig eneansvarlig til botilbud i Ørum
Kan du lave sund, varieret og velsmagende varm mad i vores fælleskøkken samt bibeholde vores gode hygiejne og egenkontrol?
Område Ørum – søger selvstændig køkkenansvarlig – kosteneansvarlig ernæringsassistent, kok eller lignende.
I botilbuddet bor der voksne mennesker med udviklingshandicap og psykiatriske problemstillinger. Nogle borgere har desuden dom til bo- og ophold.
Enkelte borgere har behov for specialkost som omhandler dysfagi, energitæt mad i forhold til underernæring, diabetes samt borgere der er særligt selektive i deres madvalg.
Kan du se dig selv lave denne sunde, varierede og velsmagende mad til beboere og medarbejdere, og hvor der til tider kan være beboere, som måske har lyst til at deltage i madlavningen eller oprydningen?
Hverdagens mad skal være klar kl. 12. Weekendens mad skal produceres som delfabrikat og sættes på køl, så afdelingens personale selv kan færdiggøre maden. Her er ”højt til loftet” og det er vigtigt, at du er en positiv, engageret og rummelig kollega, der kan arbejde selvstændigt, da du er eneste ansatte med fast funktion i køkkenet og samarbejde med hele huset.
Din profil:
- Du har en uddannelse til arbejde i køkken eller lang erfaring og formelle tilegnede kvalifikationer indenfor produktion af mad, men også formelle kvalifikationer inden for hygiejne og egenkontrol.
- Du har viden og kan producere diæt – og specialkost til et mindre antal af borgerne her.
- Du kan planlægge og indkøbe via indkøbsaftaler.
- Du evner at bevare overblikket, du er udadvendt – og kan klare at ”der kommer folk i dit køkken” – du møder dem med smil og kan samtidigt koncentrere dig om maden.
Vi kan tilbyde en rigtig god introduktion til både køkkenet og hele området, samt sparring og oplæring i planlægning, bestilling og evt. aktuelle diæter. Der er 35-40 sulte munde, der venter på dig i to afdelinger. Øvrige afdelinger laver selv mad.
Løn og ansættelsesforhold henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist senest 22. april 2025
Samtaler forventes at afholdes 28. april 2025
Adresse: Dystrupvej 4, 8586 Ørum
Ugentlig arbejdstid: 32 timer om ugen i dagstid på de 5 hverdage. 37 timer kan aftales.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt og senest 1. juni 2025.
Yderligere oplysninger ved:
Leder Rasmus Linnemann Johansson tlf. 40 13 76 99 eller afdelingsleder Lone Allermann Binder tlf. 21 33 54 53
Ring frisk og lad os få en snak om arbejdet og dine muligheder.
Område Ørum er en del af Socialområdet Norddjurs Kommune. Vi er tværfagligt sammensat med ca 60 medarbejdere fordelt på 5 afdelinger som omfatter Nyvang stuen, Nyvang 1 sal, Nyvang ”aktiveringen”, Nøddebo og bofællesskaberne Kornvænget og Åparken.
”Vi anerkender forskellen - og sammen er vi stærke”.
Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: