Administrativ leder til Område Grenaa Dagtilbud
Vi søger pr. 1. november 2025 eller snarest derefter en administrativ leder med fokus på personale og driftsledelse i Område Grenaas Dagtilbud.
Område Grenaa søger en administrativ leder, som skal stå i spidsen for en medarbejdergruppe på fire administrative medarbejdere og otte tekniske medarbejdere. Derudover bliver du en del af en ledergruppe på fire afdelingsledere og daglig leder af dagplejen og en tæt sparringspartner for områdelederen. Du vil have dit kontor i administrationen på Chr. Winthers vej 9, 8500 Grenaa.
Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt – alt fra at sikre dine medarbejderes trivsel, understøtte medarbejderne så de når deres mål, til at være med til at sikre overholdelse af de enkelte lederes og områdets budget.
Vi forventer at du som leder har følgende kompetencer:
- Har en relevant uddannelse og erfaring med at arbejde med økonomi og administrative opgaver, herunder fx personaleadministration, ansættelser og afskedigelser, overenskomst materiale
- Har erfaring med systemerne KMD OPUS RI, KMD Institution 2, Acadre, Aula, TrueTrade, Office-pakken
- Arbejder helhedsorienteret og er stærk i at skabe og udvikle relationer
- God økonomisk forståelse
- Erfaring med arbejdet i en politisk styret organisation
- Stærke kommunikative evner, som gør dig i stand til at tilpasse og formidle dine budskaber til aftagere på forskellige niveauer i organisationen
- Lysten til at bidrage med din faglighed ind i en eller flere samarbejdsfora
- Evt. en lederuddannelse eller lyst til at tage én
Vi tilbyder et ambitiøst og professionelt arbejdsfællesskab, med fokus på kerneopgaven og med høje krav og forventninger. Der vil være fokus på at etablere en netværksgruppe.
Vil du vide mere
Vil du vide mere om Område Grenaas Dagtilbud, anbefales du at læse mere på Område Grenaas Dagtilbud, hvor du kan læse meget mere om os og vores arbejde. Du kan også læse mere om Norddjurs Kommune på www.norddjurs.dk.
Ansøgningsfrist er torsdag den 25. september 2025
Ansættelsesproces og løn
Vi forventer at afholde samtaler mandag den 29. september 2025, fra kl. 08.30
Ansættelsesdatoen er den 1. november 2025
Stillingen er som udgangspunkt 37 timer og er en fast stilling
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst, som er ved HK
Vi indhenter børne- og straffeattest på dig i forbindelse med din ansættelse
Hvis du ønsker at høre mere, er du velkommen til at kontakte områdeleder Lise Svane på tlf. 61 20 33 44.
Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: