Norddjurs Behandlingscenter søger en uddannet ergoterapeut til et barselsvikariat på fuldtid fra den 1. november 2025 eller snarest derefter.
Du bliver en del af vores velfungerende specialistteam i Norddjurs Behandlingscenter på Djurslandsskolen sammen med fysioterapeuter, ergoterapeuter, musikterapeuter, talepædagog og psykolog.
Opgaverne ligger primært i Norddjurs Behandlingscenter. I Norddjurs Behandlingscenter har vi børn med funktionsnedsættelser mellem 0 og 18 år, som er visiteret gennem Myndighedsafdelingen. Behandlingen foregår dels i hjemmene, i børnehaver, i skoler og også i vores lokaler på Djurslandsskolen. Det er nødvendigt at have bil til rådighed, da der er en del kørsel.
Hvis du er interesseret i at arbejde på en god arbejdsplads med faglig sparring, høj grad af selvbestemmelse, ansvar og spændende arbejdsopgaver, hører vi meget gerne fra dig.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsessamtaler forventes gennemført torsdag den 25. september 2025. Ansøgninger bedes sendt elektronisk på Emply.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ergoterapeut Lis Pugholm Busborg på tlf.: 20 31 79 99, fysioterapeut Helle Bisgaard Amstrup på tlf.: 20 31 99 70 eller skoleleder Kasper Bak Sørensen på tlf.: 24 76 30 45.
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: