Forestil dig en regnvåd november morgen kl. 7.15. Skolebørn stiger ind i en varm og tryg bus, der bringer dem sikkert til skole. Den rute, de kører, er nøje planlagt – og det er her, du kommer ind i billedet.
I Norddjurs Kommune søger vi nemlig en kontorassistent til at planlægge og administrere vores kollektive trafik – herunder den store og vigtige opgave; skolebusserne.
Arbejdet med kollektiv trafik kræver både systematik, struktur og overblik, men også menneskelige egenskaber og forståelse for målgruppen; borgerne og skolebørnene i trafikken. Derudover skal du trives med en stor samarbejdsflade med vores regionale trafikselskab, vognmænd, skoler, forældre, faglige netværk m.fl.
Trives med systemer og mange faste opgaver - samtidig skal du kunne gribe ad hoc-opgaver der haster, samarbejdspartnere der ringer og nye ønsker fra vores lokale politikere. Det er vigtigt at du kan arbejde selvstændigt, og tør tage ansvar.
Hvis du kender til kommuner eller politiske organisationer er det en fordel. På samme måde er erfaring med GIS og lokalkendskab en force i jobbet.
En af dine kommende kolleger beskriver vores afdeling således:
“Man bliver i godt humør af at være her og samarbejde med gode folk. Vi har været heldige at opbygge en tryg kultur, og det er tydeligt, at folk også bliver her år efter år, fordi de trives her.”
Praktisk info:
Stillingen er på fuldtid med tjenestested i Allingåbro.
Samtaler afholdes hurtigst muligt herefter.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din kommende leder, Mads Holm-Petersen eller 20 75 15 20.
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: