Brænder du for undervisning af borgere med kroniske og længerevarende sygdomme? Og kan du som formidler bidrage til ændring af vaner og håndtering af udfordringer?
Så kan vi lige nu tilbyde dig en spændende stilling, hvor du skal støtte borgerne i at opnå sundere vaner, et bedre funktionsniveau og livskvalitet. Når du arbejder hos Sundhed Norddjurs, bliver du en del af et ambitiøst team med en høj faglighed.
Vi mangler en medspiller – skal det være dig?
Få indflydelse på din hverdag og bring dine kompetencer i spil
Vi arbejder med afsæt i den Nationale Kvalitetsstandard og forløbsprogrammer for borgere med kronisk sygdom og depression. Alle indsatserne tildeles med afsæt i borgerens problemstillinger og sundhedskompetencer samt en faglig vurdering. Det betyder, at differentiering er nøgleordet. Dette kræver en bred vifte af faglige- og personlige kompetencer, tværfaglighed og ikke mindst samarbejde i teamet.
Som sygeplejerske i Sundhed Norddjurs får du derfor rig mulighed for at udvikle dig fagligt som personligt. Du bliver en del af et tværfagligt team bestående af fysioterapeuter, sygeplejerske, diætist, rygestoprådgiver og en med sundhed og ernæring. Du vil sammen med dine kolleger varetage følgende opgaver:
Vi kan tilbyde dig en stilling på 37 timer pr. uge. Arbejdstiden er hverdage i dag tid. Vi har lukket to uger i sommerferien samt mellem jul og nytår.
Vi forestiller os, at du er uddannet sygeplejerske og har
Du vil få en grundig introduktion, når du starter. Derudover står dine kommende kolleger parate til at hjælpe og lære dig at kende.
Vi er et sundhedsteam, der har til huse i Grenaa Sundhedshus. Teamet består af i alt 10 medarbejdere og en teamkoordinator. 8 medarbejdere varetager sundhedsfremmende og forebyggende forløb til borgere med kroniske og længerevarende sygdomme, herunder hjertesygdom, diabetes, lungesygdom, kræft, depression og rygestop. 2 medarbejdere varetager forebyggende hjemmebesøg.
Et af vores særlige kendetegn er borgeren i centrum og kontinuitet i forløbet. Vi vægter arbejdspladslæring, som spænder fra ad hoc sparring i kontaktteams, fælles borgerkonferencer og deltagelse i webinarer eller mere formel kompetenceudvikling.
Lyder det som noget for dig
Vi kan ikke beskrive dit job og vores arbejdssted udtømmende. Derfor – ring til os for at høre mere eller kom på besøg. Du kan kontakte:
Fysioterapeut Pia Lykke-Bertelsen, tlf.: 20 55 67 46
Teamkoordinator Rikke Larsen Rasmussen, tlf. 29 13 98 92
Afdelingsleder Dorthe Bligaard, tlf. 23 22 72 91
Vi glæder os til at møde dig.
Ansættelsessted: Sundhed Norddjurs, Norddjurs Kommune, Sygehusvej 15 8500 Grenaa.
Stilling: Sygeplejerske
Løn- og ansættelsesforhold: Ansættelse sker på overenskomstvilkår.
Der afholdes samtaler den 28. oktober 2025. Ansættelsestidspunkt: snarest eller senest den 1. december 2025
Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: