Vil du være med til at skabe gode hjælpemiddelløsninger for vores kollegaer i hjemmeplejen og på plejecentre?
Er du fysio- eller ergoterapeut med interesse for forflytning, hjælpemidler og tværfagligt samarbejde? Så har vi en spændende stilling til dig!
Som en del af et pilotprojekt, søger vi en ny kollega til denne nyoprettede stilling, som sundhedsfaglig medarbejder på vores hjælpemiddeldepot med ansættelse fra den 1. december 2025.
Visitationen modtager dagligt henvendelser om APV-hjælpemidler fra samarbejdspartnere – enten med ønske om råd og vejledning i valg af hjælpemiddel eller hjælp til konkrete løsninger hos borgere.
Med pilotprojektet ønsker vi at styrke vejledningen og brug af løsninger inden for APV-hjælpemidler og forflytning. Du bliver derfor et aktivt bindeled mellem visitation, hjælpemiddeldepot og hjemmepleje, med fokus på at sikre gode løsninger for både medarbejdere og borgere.
Stillingen er nyoprettet, og du får derfor mulighed for at sætte dit præg på rollen samt være med til at udvikle den undervejs.
Udover opgaver relateret til APV-hjælpemidler og forflytning, vil du også varetage visitering af basishjælpemidler i vores KvikService, samt tilpasning af ukomplicerede kørestole og siddestillinger.
Du vil have arbejdsdage på både hjælpemiddeldepotet og i visitationen og bidrage til, at borgere og medarbejdere får de rette hjælpemidler og den nødvendige vejledning.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, men vi er åbne for dialog om andet timetal.
Afdelingen har træffetid alle hverdage fra kl. 8.00–15.00, men der kan forekomme opgaver i tidsrummet kl. 7.00–18.00.
Dine opgaver vil bl.a. være:
Du er sundhedsfagligt uddannet – fx ergoterapeut, fysioterapeut eller har en anden relevant baggrund og har interesse for hjælpemidler, forflytning, ergonomi og samarbejde med både borgere og fagpersoner.
Du skal have kørekort og egen bil til rådighed, da der kan være kørsel i forbindelse med opgaver og samarbejde på tværs af lokationer.
Vi tilbyder en fri og fleksibel hverdag, hvor selvtilrettelæggelse inden for rammerne vægtes højt, og hvor tillid mellem kollegaer og ledelse er en vigtig faktor i alt, hvad vi gør.
Vi holder til på Djursland, og visitationens lokation forventes at flytte til Grenaa i løbet af 2026.
Lyder det som noget for dig?
Du er meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om stillingen og arbejdsstedet:
Signe Lindballe, konstitueret afdelingsleder på tlf.: 29 46 15 29
Sidse Krog, faglig koordinator på tlf.: 30 71 61 17
Du kan også læse mere om os på hjemmesiden: https://norddjurs.dk/borger-og-selvbetjening/sundhed-pleje-og-aeldre
Vi glæder os til at høre fra dig!
Samtaler afholdes: 27. oktober 2025
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: