Vi søger pr. 1. august en række lærere til faste stillinger, da der er lærere der stopper, pensioneres og vi har ikke mindst fået mulighed for at udvide lærerstaben. Alle stillingerne er på fuldtid, men der er også god mulighed for nedsat tid. Stillingerne er fordelt på tre af vores fire afdelinger.
I din ansøgning, må du gerne tilkendegive hvilke af stillingerne du er interesserede i.
Søren Kanne-skolen er opkaldt efter en lokal helt, der engang satte alt på spil for at redde andre i nød. I dag står han som en statue foran kirken med sit reb. Det er sjovt med en fælles referenceramme i lokalområdet, men samtidig er vi stolte af et navn, som minder os om hvor stor en forskel vi kan gøre for andre, når vi møder verden med mod og gejst. Og når vi har de rette redskaber ved hånden.
Både Afdeling Østre og Afdeling Vestre og afdeling Søndre ligger centralt i Grenaa, og hver afdeling har ca. 300-450 elever.
Vi har stærke faglige fællesskaber og ekstra ressourcer til nye lærere. Nye lærere får et særligt introforløb og en mentor tilknyttet. Nyuddannede lærere reduceres med to ugentlige lektioner i det første skoleår.
Vores fysiske rammer er velholdte, og du vil opleve at vi har mere plads til eleverne end mange andre steder. Rammebetingelserne svarer til andre østjyske kommuner, men vi kan tilbyde en organisation, hvor betingelserne for dialog og medindflydelse er gode.
Søren Kanne-skolen består af i alt fire afdelinger. Udover de tre nævnte har vi også afdeling Toubro med ca. 75 elever fra 0.-6. årgang. Vi er ca. 180 fastansatte på de fire afdelinger.
Hvis din nysgerrighed er fanget, kan du finde os på Facebook, besøge vores website https://soerenkanne-skolen.aula.dk eller ringe til skoleleder Jacob Hørlyck på telefon 20 43 90 72, Afdelingsleder Allan Kristensen(Vestre) telefon 40 33 76 69, Afdelingsleder Nathja Højstrup Ankjær(Østre) telefon 40 33 96 50 eller afdelingsleder Tobias Møller (Søndre) telefon 24 22 39 69.
Der afholdes samtaler i uge 19 og 20.
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: