Brænder du for kommunernes udvikling? Holder du af udfordringer i arbejdslivets hverdag? Og er du en ørn til ledelsesbetjening? Så er du måske den nøgleperson, vi mangler. Plan, Byg og Miljø varetager et bredt og komplekst myndighedsområde, samtidig med at vi involverer os i en række udviklingsprojekter. Vi har både store ambitioner og højt til loftet, og vi har behov for en AC-konsulent, som kan understøtte ledelsen i det daglige arbejde samt lede og indgå i tværgående samarbejder. Du vil møde dedikerede kollegaer, et godt samarbejdsklima og en uformel ledelseskultur.
Plan, Byg og Miljøs opgaver har et stort politisk fokus, og du vil få en central rolle i områdets løbende udvikling. Du vil have en dagligdag, hvor der både er konkrete driftsopgaver samt mere tidskrævende og tværgående opgaver, som skal løses. Du skal bidrage til løsninger og processer, der understøtter udviklingen af området og af Norddjurs Kommune. Samtidig skal du bistå ledergruppen, så vi kan anvende ressourcerne optimalt. Sammen med din nærmeste kollega vil du i det daglige understøtte chef og to afdelingsledere. Du vil også i dit arbejde få tætte samarbejdsrelationer til kollegaer bredt i organisationen.
Du har en lang videregående uddannelse, gerne inden for politik og forvaltning, og du har erfaring fra en lignende stilling.
Plan, Byg og Miljø er organiseret i to afdelinger; hver med flere fagteams. Vi er ambitiøse, og har et stærkt fagligt miljø. Samtidig værner vi om det gode arbejdsfællesskab. For os er det naturligt, at de bedste løsninger findes i tæt samarbejde med kommunens borgere og virksomheder, og derfor er styrket borgerkontakt et fokusområde for os.
I Allingåbro er ”Kultur og Fritid” samt ”Vej og Ejendomme” også placeret. Du vil blive en del af en arbejdsplads, hvor det daglige og nære samarbejde på tværs af afdelingerne er i vores DNA.
Du vil få gode muligheder for selv at planlægge din arbejdsdag og holde dig opdateret ved kurser og anden efteruddannelse.
Vi er en rummelig arbejdsplads med flekstid, mulighed for hjemmearbejdsdage og fokus på trivsel.
Arbejdspladsen er beliggende i Allingåbro kun 15 min. fra motorvejsafkørslen.
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den relevante faglige organisation. Lønnen forhandles i henhold til Ny løn. Arbejdstiden er 37 timer/uge.
Er du interesseret i jobbet, skal vi modtage din ansøgning og CV senest den 5. oktober 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afviklet den 21. oktober 2025, med mulighed for anden samtale den 27. oktober med henblik på opstart pr. 1. december 2025.
Spørgsmål kan rettes til chef for Plan, Byg og Miljø Henrik Bernberg, telefon 40 13 45 40.
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: