Medarbejdere med socialfaglig baggrund søges til bofællesskabet Banesvinget i Auning.

Vi tilbyder en arbejdsplads med stor mulighed for faglig udvikling, variation i arbejdsopgaver, en dejlig målgruppe, samt engagerede kolleger. Vi arbejder med kerneopgaven i højsædet, hvilket indebærer at støtte mennesker med nedsat funktionsevne til et liv i trivsel. Vi har fokus på at respektere og styrke selvbestemmelsen, øge og bevare selvhjulpenhed på en meningsfuld og motiverende måde.

Er det noget for dig - så se her:

Banesvinget er et socialpædagogisk botilbud under område Ørsted, Auning og Allingåbro i Norddjurs kommune.

Borgerne på Banesvinget i Auning er en alders- og funktionsmæssigt bredt sammensat gruppe p.t. 22 personer fordelt i to huse, og de efterspørger meget forskellige faglige og personlige kompetencer. Målgruppen er bredt sammensat, hvad angår alder, funktionsevne og støttebehov. Vi har tæt samarbejde med vores aktivitetstilbud, som ligger ved siden af, hvor en del af bofællesskabets borgere er beskæftiget.

Vores faglige fundament er anerkendende pædagogik og metoden LA2u, med fokus på borgernes indefra perspektiv. Desuden arbejder vi med Etikos, hvor vi dilemmahåndterer gennem de 3 etiske principper, nærhedsetik, pligtetik og konsekvens etik. Vi arbejder ud fra en neuropædagogisk tilgang. Vi tilpasser vores tilgang, aktiviteten, kravene, støttesystemer og omgivelserne til den enkelte borgers behov og funktionsniveau. Vi prioriterer genkendelighed og gentagelser, da dette fremmer aktiviteternes betydning for borgernes trivsel og udvikling.

Der er et bredt tværfagligt samarbejde i organisationen, hvor vi kan trække på forskellige fagligheder bl.a. SOSU-assistenter, sygeplejersker, ergoterapeut, pædagoger og ernæringsassistenter. Gennem dette brede spektre af fagligheder arbejder vi på at se det hele menneske, så borgerne bliver tilgodeset i deres behov og ønsker. Ydermere lægger vi stor vægt på samarbejdet med pårørende, da det støtter indsatsen for de enkelte borgere. 

Banesvinget er et bofællesskab uden nattedækning. Vi søger medarbejdere som udgangspunkt på 37 timer i gennemsnit pr. uge eller efter nærmere aftale. Arbejdstiderne er skiftende dag- og aftenvagter og weekendarbejde hver 3. uge.

Vi har som dine kommende kolleger en forventning om, at du kan anvende dine faglige kompetencer og erfaring fra lignende job, eller som nyuddannet har et stærkt personligt ståsted med åbent sind og gode egen refleksionsevner.

Vi tilbyder:

  • En ledelse, der arbejder tillidsbaseret og giver solid opbakning 
  • Engagerede kolleger og et flerfagligt samarbejde 
  • Et arbejdsmiljø, hvor vi arbejder målrettet med fagligheden samlet og individuelt
  • Et arbejde, der er lærerigt, udfordrende og under konstant udvikling
  • Deltagelse i temadage, supervision, uddannelse, kurser o.l.

Du skal vælge at blive vores nye kollega, hvis du ønsker at:

  • Arbejde ud fra pædagogiske tilgange og metoder ift. borgernes trivsel 
  • Udarbejde og arbejde med meningsgivende delmål i samarbejde med borgerne
  • Sikre faglig dokumentation i dokumentationssystemet Nexus
  • Støtte mennesker med nedsat funktionsevne til et liv i trivsel

Vores ønsker til dig som kommende kollega:

  • Har et positivt og anerkendende menneskesyn og formår at bringe det i spil over for både borgere, kolleger, eksterne samarbejdspartnere og pårørende 
  • Kan arbejde systematisk, struktureret og selvstændigt med respekt for fælles faglige beslutninger
  • At du er fagligt reflekterende og har lyst til udvikling og være en del af et læringsfællesskab
  • Bidrager til et sundt psykisk arbejdsmiljø og ser værdien i at være et tværfagligt team 
  • Har kørekort B

Lyder stillingen som noget for dig, glæder vi os til at modtage din ansøgning. Du er også meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Christian Solholt tlf. 23 99 61 68 eller socialfaglig koordinator Emma Cecillie Dam Christensen 23 34 93 31 hvis du har spørgsmål til stillingen. 

Ansøgningsfrist den 20 maj 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes d. 22. og d. 23. maj 2025 med henblik på opstart pr. 1. juli 2025 eller hurtigst mulig. Vi venter gerne på den rigtige kollega.

Om område Ørsted, Auning og Allingåbro
Område Ørsted, Allingåbro, Auning, som er en del af socialområdet i Norddjurs Kommune, består af botilbuddene Skovvang, Kærvang og Ørsted aktivitetscenter i Ørsted, bofællesskaberne Stadionparken og Broagervej i Allingåbro, bostøtten Allingåbro, aktivitetstilbuddet Gl. Estrup samt bofællesskabet Banesvinget og Auning aktivitetscenter i Auning. 

Det daglige fokus er at skabe en tryg og stabil hverdag, hvor beboerne trives og kan udvikle sig med udgangspunkt i deres personlige ressourcer og drømme. Beboernes selvbestemmelse og aktive deltagelse er udgangspunktet i alt, hvad vi foretager os. Desuden har vi et tæt samarbejde med beboernes pårørende og øvrige netværk om at understøtte beboernes udvikling.

Du kan læse mere om områdets forskellige tilbud på Norddjurs Kommunes hjemmeside

Vores Norddjurs

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. 

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: 

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Christian Solholt Afdelingsleder 2399 6168
Stillingskategori: Handicap, Psykiatri, Social & sundhed
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Lokation: Sygehusvej, 29A, 8950, Ørsted
Norddjurs Kommune
Torvet 3, 8500 Grenaa
Telefon: 89 59 10 00
Email: norddjurs@norddjurs.dk
Hjemmeside: www.norddjurs.dk
Tilgængelighedserklæring